Da det vigtigste var at dø hjemme

Det var anden gang, familien kontaktede os.

Begge gange handlede det om en kvinde i 60’erne.

Begge havde levet et liv fyldt med oplevelser, rejser, kærlighed, familie og succes.

Og begge havde fået samme besked.

Der var ikke mere at gøre.

Begge ønskede at dø hjemme.

Solen, poolen og det åbne soveværelse

Da sygeplejersken fra All Time Caring mødte den ene kvinde første gang, var hun stadig i behandling på hospitalet flere gange om ugen.

Men hun var tydeligt afkræftet.

Hun var nået til den del af livet, hvor sygepleje i den sidste tid ikke længere er om behandling, men om livskvalitet.

Første gang vi mødte hende, lå hun ved familiens pool med en stor solhat på hovedet.

Hun nød solens varme mod huden.

Hun havde ikke længere kræfter til selv at gå derud, så hendes børns far bar hende.

Soveværelset lå med åbne døre ud mod poolen.

Det blev her, vi kom til at tilbringe mange timer sammen.

Når natten bliver svær

Vi var hos hende hver aften og nat.

Nogle nætter sad vi ved hendes side og holdt hende i hånden. Andre nætter var vi helt tæt på.

Ikke fordi hun havde brug for avanceret behandling.

Men fordi hun havde brug for tryghed.

Når mørket faldt på, og tankerne om døden fyldte, var det vigtigt for hende at vide, at hun ikke var alene.

Samtidig skabte vi ro omkring hendes børn.

Voksne børn, som stod overfor at skulle miste deres mor.

Vi blev en del af familiens hverdag i den sidste tid.

Et fælles mål

Medicinen blev fortsat administreret af det offentlige sundhedsvæsen, og sygeplejerskerne fra All Time Caring samarbejdede tæt med både den kommunale sygepleje og øvrige fagpersoner omkring kvinden.

Hvis der opstod behov for ekstra lindring eller støtte, tog vi kontakten.

Vi arbejdede alle mod det samme mål: at levere sygepleje til terminale, der skaber tryghed. At skabe en så tryg, værdig og fredfyldt afslutning på livet som muligt – gennem palliation pleje.

At få lov at være der

Der findes opgaver, man aldrig glemmer.

Ikke på grund af sygdommen.

Men på grund af mennesket.

Vi husker stadig solen ved poolen. Den åbne dør til soveværelset og den ro, der langsomt indfandt sig.

Hos All Time Caring ved vi, hvor vigtigt det er for mange mennesker at få lov til at blive i deres eget hjem den sidste tid.

Når det er muligt, hjælper vi med at gøre netop det til virkelighed.