Demens og Kost – sådan kan du styrke din hjernes sundhed
En sund kost kan spille en vigtig rolle i forebyggelsen af demens og kognitiv svækkelse. Flere forskningsresultater peger på, at middelhavskosten og andre kostformer med fokus på friske råvarer kan mindske risikoen for demens og støtte hjernens funktion.
Det betyder i praksis, at en kost rig på grønne grøntsager, fisk og skaldyr, magert kød og sunde fedtstoffer som olivenolie kan have en positiv effekt på hjernesundheden. Samtidig viser forskning, at mangel på D-vitamin og B-vitamin kan øge risikoen for demens – derfor er det vigtigt at sikre et tilstrækkeligt indtag af disse vitaminer.
Læs mere om Kost og ernæring | Nationalt Videnscenter for Demens
Fødevarer, der støtter hjernen
Der er solid evidens for, at kostsammensætninger med et højt indhold af grøntsager – især grønne, bladrige typer som spinat og grønkål – samt bælgfrugter, fuldkorn og sunde fedtkilder er forbundet med en lavere risiko for kognitiv svækkelse.
Fisk, især de fede fisk som laks og makrel, bidrager med vigtige omega-3 fedtsyrer, som understøtter hjernen og kan være med til at mindske risikoen for demens.
Gurkemeje, Omega-3, kaffe og kosttilskud
Nyere forskning viser, at gurkemeje – og især stoffet curcumin, som findes i gurkemeje – kan have en gavnlig effekt på hjernen. For at kroppen kan optage curcumin optimalt, bør det indtages sammen med peber (piperin). Derfor anbefales det at vælge kosttilskud, hvor disse ingredienser er kombineret.
Ligeledes ses en positiv effekt ved indtagelse af Ginko bilopa hos borger med demens. Der ses dog viden nok iht den forebyggende effektv.
Derudover kan tilskud af omega-3 fedtsyrer og D-vitamin være relevante for mange – især i vinterhalvåret, hvor vi får mindre sollys.
Til de der elsker kaffe og the stilles det glædelige budskab frem: Både ved indtagelse af kaffe og the ses mindsket risiko for demens
Tryghed og professionel støtte
Det er altid en god idé at tale med din læge, før du ændrer på din kost eller begynder på kosttilskud – særligt hvis du ønsker at forebygge eller støtte behandling ved demens.
Hvad enten man ønsker at forebygge demens eller anden kognitiv svækkelse af hjernen er kosten et stærkt våben! Se, sundhedsstyrelsen for yderligere anbefalinger: Anbefalinger om kost | Borger | Sundhedsstyrelsen
