Sygeplejersketjenester tilpasset til dine behov
Uanset om du er patient eller pårørende, kan det være meget overvældende at stå i en sygdomspræget hverdag. Hos All Time Caring kan du få professionel hjælp til de fleste aspekter af sygdom.
Som et privat sygeplejefirma tilbyder All Time Caring, at privatpersoner kan købe sygeplejersketjenester. Hvorfor? Fordi alle har krav på den bedste pleje. Om man er syg eller pårørende. Bag All Time Caring står Carina Louise Jæger. Carina er uddannet sygeplejerske og har altid brændt for arbejdet med mennesker. Fælles for alle veje, Carina har trådt, er, at det er mennesket, der er i centrum. Kærlig omsorg er hendes forventning til både sig selv og hendes omverden:
»Jeg ønsker, at alle bliver set som de mennesker, de er, og hele livet igennem har mulighed for den hjælp og pleje, som alle fortjener. Kræver det kamp, så kæmper All Time Caring kampen for dem, der har behov.«
“
»Jeg er god nok – i mangel af bedre.
Men det er dig, hun venter på. Når dagen er dum, skal vi bare tale om dig, så kommer smilet frem.«
Pårørende til dement om All Time Carings sygeplejerske
I alle aspekter af livet
Opgavernes indhold spænder vidt. For sygepleje er mange ting. Måske du har brug for én, der kan have det faglige overblik i hverdagen. Én, der kender din situation og fx samarbejder med hjemmeplejen, lægen og dine pårørende om dig. Måske er du eller din nærmeste dement og har brug for støtte og hjælp i hverdagen. Her er All Time Caring din vej til hjælp.
Og når livet er på sit sidste, ønsker de fleste af os at dø hjemme i vores kendte og trygge omgivelser. Det er muligt med All Time Caring. All Time Caring er, hvor du er. Om du bor i eget hjem, på plejehjem eller har brug for hjælp i sommerhuset eller på rejsen, så finder vi en løsning på det.
All Time Caring tilbyder hjælp i minimum to timer sammenhængende ad gangen. Nogle ønsker to timer hver uge, andre blot to timer hver anden uge, nogle ti timer per uge eller hjælp i døgndrift. Vi sammensætter planen ud fra dit præcise behov.
Teksten er fra en artikel i Seniorliv juli 2025

